Lovmæssig regulering af kunstig intelligens i Danmark

Den europæiske AI-forordning

EU-Kommissionen fremlagde i 2021 et forslag til en AI-forordning, som skal sikre en fælles europæisk tilgang til regulering af kunstig intelligens. Forordningen inddeler AI-systemer i forskellige risikokategorier og stiller krav til udvikling, implementering og brug af AI baseret på risikoniveau. Danmark har som EU-medlem været aktiv i forhandlingerne om forordningen og forventes at implementere den, når den træder i kraft. Dette vil medføre betydelige ændringer i den danske tilgang til AI-regulering.

Danmarks nationale AI-strategi

Sideløbende med EU’s arbejde har Danmark udviklet sin egen nationale strategi for kunstig intelligens. Strategien blev lanceret i 2019 og fokuserer på at fremme ansvarlig og etisk brug af AI i både den offentlige og private sektor. Et centralt element i strategien er etableringen af et nationalt center for kunstig intelligens, der skal fungere som videnscenter og rådgive om juridiske og etiske aspekter af AI-anvendelse. Strategien lægger også op til øget forskning i AI og juridiske problemstillinger.

Databeskyttelse og AI

Et af de mest presserende juridiske spørgsmål i forhold til AI er databeskyttelse. Danmark har implementeret EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR), som stiller strenge krav til behandling af personoplysninger. Dette har betydelige konsekvenser for udvikling og brug af AI-systemer, der ofte kræver store mængder data for at fungere effektivt. Datatilsynet har udstedt vejledninger om, hvordan virksomheder og offentlige institutioner kan sikre GDPR-compliance ved brug af AI, men mange juridiske gråzoner eksisterer stadig.

Ansvar og gennemsigtighed

Et andet centralt juridisk aspekt er spørgsmålet om ansvar, når AI-systemer træffer beslutninger eller begår fejl. Den danske erstatningsret er ikke udviklet med henblik på situationer, hvor autonome systemer kan være involveret i skadegørende handlinger. Lovgiverne overvejer derfor, hvordan ansvarsregler kan tilpasses AI-æraen. Samtidig er der fokus på at sikre gennemsigtighed i AI-systemer, så beslutninger kan forklares og efterprøves. Dette er særligt vigtigt i den offentlige sektor, hvor AI i stigende grad anvendes til sagsbehandling og beslutningsstøtte.

Sektorspecifikke reguleringer

Ud over generel AI-regulering arbejder Danmark også på at tilpasse lovgivningen inden for specifikke sektorer, hvor AI får en stadig større rolle. I sundhedssektoren overvejes nye regler for brug af AI til diagnosticering og behandling, herunder krav til validering og klinisk afprøvning af AI-systemer. I transportsektoren diskuteres regulering af selvkørende biler, hvor spørgsmål om trafiksikkerhed og forsikring står centralt. Finanssektoren ser også på, hvordan eksisterende regulering kan tilpasses for at omfatte AI-baserede investeringsrådgivere og kreditvurderingssystemer.

Etiske retningslinjer og soft law

Som supplement til hård lovgivning har Danmark også fokus på udvikling af etiske retningslinjer og soft law-instrumenter til styring af AI. Det Etiske Råd har udarbejdet anbefalinger for etisk brug af AI, og flere brancheorganisationer har udviklet deres egne etiske kodekser. Disse ikke-bindende instrumenter spiller en vigtig rolle i at forme praksis og kan ofte være mere fleksible og hurtigere at tilpasse end formel lovgivning. De kan også danne grundlag for fremtidig hård regulering.

Internationalt samarbejde

Danmark erkender, at effektiv regulering af AI kræver internationalt samarbejde. Ud over deltagelse i EU’s arbejde er Danmark også aktiv i OECD’s initiativer omkring AI-governance og i FN’s diskussioner om AI og menneskerettigheder. Dette internationale engagement afspejler erkendelsen af, at AI-teknologier og deres anvendelse ofte krydser landegrænser, og at en koordineret global tilgang er nødvendig for at håndtere udfordringerne.

Fremtidige udfordringer

Mens Danmark gør fremskridt i reguleringen af AI, står lovgiverne over for fortsatte udfordringer. AI-teknologier udvikler sig hurtigt, og lovgivningen risikerer at halte bagefter. Der er behov for fleksible reguleringsmekanismer, der kan tilpasses nye teknologiske gennembrud. Samtidig skal der findes en balance mellem at fremme innovation og beskytte borgernes rettigheder og sikkerhed. Den fortsatte debat om AI-regulering i Danmark vil være afgørende for at forme landets digitale fremtid og position i den globale AI-æra.